Definitionen på inkontinens for urin er ”Ufrivillig vandladning eller urinlækage” (www.Sundhed.dk).
Der findes flere former for inkontinens.
Stressinkontinens betegner ufrivillig urinlækage, der opstår under aktiviteter, som øger bugtrykket. Dette være sig host, nys, grin, løb eller løft af en tung genstand.
Stressinkontinens udgør 40 % af patienterne med urininkontinens. (www.sundhed.dk)
– Urgency inkontinens eller tranginkontinens er pludselig og voldsom vandladningstrang, som ofte fører til urinlækage
– Overaktiv blære er karakteriseret ved stærk vandladningstrang og mulig urinlækage. Du kan opleve hyppig vandladning (mere end 8-10 gange i døgnet) og vandladningstrang om natten
– Blandingsinkontinens er en oplevelse af flere af ovenstående typer inkontinens på én gang.